Gro

Institut for anvendt par- og familieterapi

INTRO-KURSUS LØRDAG D. 13 DECEMBER I KBH OG DEN 4 JANUAR I ÅRHUS

Vores introkurser er tilrettelagt som en uforpligtende smagsprøve på den 1-årige uddannelse, hvor du bliver introduceret til de grundlæggende principper og teknikker i den par- og familieterapeutiske praksis.

Du vil observere en live demonstration, hvor Frej Prahl vil vise, hvordan en rådgivning med et kærestepar folder sig ud i virkeligheden. Herefter vil der være refleksion med udgangspunkt i demonstrationen og om eftermiddagen vil Frej introducere til IFS og EFT - de terapeutiske systemer, som er grundlæggende på uddannelsen. Der vil være let forplejning.

Praktisk

Pris: 499 DKK
Lokation

I Købehavn: Gasværksvej 15B, Vesterbro

I Århus: Frederiksgade 74 E
Begge dage fra 9.30 - 16.00


Gå i fodsporene på de dygtigste par- og familieterapeuter

Hos GRO vil du få en uddannelse, hvor den praktiske læring er i højsædet. Derfor har vi baseret uddannelsen på de to mest effektfulde læringsprincipper:

Erfaringsbaseret læring: Du vil selv komme ud på den udviklingsrejse, du skal hjælpe dine egne klienter med.

Mesterlære: Vi ved, at den mest effektive måde at lære på, er igennem imitation. Derfor vil der på hvert modul være live-demonstrationer af terapi med eksterne klienter, hvor du får mulighed for at se, hvordan metoderne anvendes i praksis af erfarne psykologer.

— Frej Prahl, Psykolog og uddannelsesleder. Kendt fra TV-succesen Fede Forhold på DR1.

Klik her og hør hvad de studerende siger om uddannelsen

Næste hold starter d. 6 marts 2026

Kun ét grundhold i 2026

5 pladser tilbage


Velkommen til Gro

Gro er baseret på en systemisk tanke. Det betyder, at vi ser familien som et vidt forgrenet rodnet af relationer, som alle har betydning for den enkeltes trivsel.

Derudover er vi funderet i et grundlæggende positivt menneskesyn. Det betyder, at vi arbejder ud fra den grunderfaring, at alle mennesker, store som små, handler i dyb kærlighed, selvom effekten af ens handlinger ikke altid er kærlig.

Vi tror på, at reelle forandringer til det bedre sker, når vi lykkes med at forbinde mennesker med de kærlige intentioner og iboende ressourcer, som altid allerede er tilstede i deres handlinger.

Uddannelsens opbygning

Det er en grunduddannelse, så derfor er det ikke en forudsætning, at du har en terapeutisk baggrund for at komme i betragtning til uddannelsen. Derudover lægges der i ansøgningen først og fremmest vægt på personlige og relationelle kompetencer.

Læs mere om underviserne

Hør hvad andre studerende siger

Bestil et telefonmøde eller stil et spørgsmål

Hvis du er interesseret i uddannelsen og ønsker at blive ringet op for at høre mere, kan du bestille et telefonmøde via nedenstående kontaktformular. Du kan også blot stille dit spørgsmål, så vender vi tilbage hurtigst muligt